OM ANCHERSEN

OM ANCHERSEN

Anchersen er stiftet og ejet af administrerende direktør, Poul Anchersen, som grundlagde Anchersens Turistbusser i 1997. Firmaet udsprang af Midtsjællands Busrejser, som startede i 1983. I 2007 blev Anchersen en del af den kollektive bustransport i København.

Anchersen beskæftiger i dag 400 medarbejdere og driver 120 busser.

Vi gør en forskel
Forretningsidéen har altid bygget på grundtanken om, at vi kan hæve kvaliteten inden for busdriften i København, og derfor byder vi ind på buskørsel dér, hvor vi kan gøre en forskel.

 

ANCHERSENS VISION

I Anchersen er mottoet “Vi sætter standarden”. Vores vision er at være det førende busselskab inden for både turist- og rutebuskørsel. Vi vil være kendt og anerkendt for høj kvalitet og medarbejdere, der tager ejerskab for deres arbejde, og derfor arbejder vi med at skabe:

  • Et stærkt Anchersen-brand
  • En tryg arbejdsplads

ANCHERSENS VÆRDIER

Vores arbejde bygger på vores fem kerneværdier; kvalitet, service, fleksibilitet, sikkerhed og samarbejde. Værdierne er retningslinjerne for, at vi kan give vores kunder en god rejseoplevelse og har en arbejdsplads, hvor alle trives.

Kvalitet

Høj kvalitet er altid udgangspunktet for det, vi gør og vores kunder skal kunne stole på, at vi gør det, vi lover. Vi tager ansvar for vores arbejde og lever op til vores forpligtigelser, så vi sammen kan skabe det bedste resultat. Kvalitet betyder først og fremmest, at vores busser er i optimal stand og køres af en imødekommende, kompetent chauffør.

Fleksibilitet

At være en fleksibel virksomhed betyder, at vi tager størst mulig hensyn til vores medarbejders og kunders ønsker. Det er forudsætningen for, at vi hele tiden kan udvikle os og bevare alsidigheden i virksomheden.

Samarbejde

Vi står sammen om at skabe en arbejdsplads, som vi er stolte af. Vores organisation er flad og omgangstonen er uformel, men vi har et professionelt miljø, hvor tingene fungerer, fordi vi har et tæt samarbejde med både kollager og kunder.

Service

Det betyder, at høj kundetilfredshed er afgørende for virksomhedens overlevelse og derfor skal gennemsyre alt, hvad vi gør. God service er mange ting. Det er engagerede medarbejdere, rettidighed og hjælpsomhed. God service er, når vi kan møde eller overgå vores kunders forventninger.

Sikkerhed

Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden for vores kunder eller medarbejdere. Vores busser lever op til alle miljø- og sikkerhedsmæssige krav, og vi sørger hele tiden for, at busserne bliver vedligeholdt og serviceret på vores eget værksted af faguddannet personale.

ANCHERSENS HISTORIE

Anchersen blev grundlagt i 1997 af den dengang 22-årige Poul Anchersen. Siden da har virksomheden oplevet en konstant vækst og udviklet sig fra at være en vognmandsforretning med én bus i Ringsted til, at Anchersen i dag beskæftiger 400 medarbejdere og driver mere end 120 turist- og rutebusser.

Vores turistbusser kører i dag primært for virksomheder og andre private. Dog er 40 % af omsætningen baseret på bundne kontrakter på skole- og børnehavekørsel for Københavns Kommune. Institutionskørslen er vigtig, da den betyder, at vi kan holde vores turistbusser kørende hver dag året rundt. Dermed sikrer vi en stabil arbejdsmængde for chaufførerne og indtjening for virksomheden.

 

RUTEBUSKØRSLEN KOMMER TIL

I 2007 bød Anchersen ind på Movias udbud af servicebusser. Her vandt vi først tre linjer og derefter yderligere ti i 2008, og i 2010 var der 15 busser og 21 chauffører i ruteafdelingen.

Vores fokusområde har fra start været at hæve kvaliteten af buskørslen i København.
Denne indsats afspejler sig i de høje kvalitetsmål i alle bud fra Anchersen og
anerkendes af passagererne, der kårede Anchersen Rute til “Årets Operatør 2010” og
“Årets Operatør 2011”.

 

ALMINDELIG RUTEBUSKØRSEL

I 2011 blev vi ny aktør i den almindelige rutekørsel. I Movias hidtil største udbud vandt Anchersen kørslen på syv linjer, hvilket betød en tredobling af antallet af medarbejdere og busser. Samtidig blev den gamle garage for lille til de mange nye busser og medarbejdere, og vi gik igang med  opførelsen af et nyt anlæg på Avedøre Holme, hvor vi har til huse i dag.

I 2014 og 2015 var Anchersen med til at starte flere nye selskaber. Det gælder Red City Buses ApS, der kører sightseeing-busser i København, og turistinformationen Copenhagen Info ApS. Disse fusionerede i slutningen af 2015 med open-top selskabet Red and Blue og fraflyttede Jernholmen under navnet Touristry.

I august 2015 etableres desuden Scandiwear Aps, som laver profilbeklædning og firmagaver, og Anchersen overtager turistbusfirmaet Vridsløsemagle Turistfart, der fortsætter under eget navn.

2015 var også året, hvor vi vandt linje 4A i Movias A12-udbud, hvormed vi fik 33 nye busser og 120 medarbejdere.

EN STÆRK SAMARBEJDSPARTNER I BERGKVARA

Den konstante vækst i firmaets historie bliver bemærket af investorerne, og i 2009 fik Anchersen en stabil samarbejdspartner i Sveriges største privatejede busselskab, Bergkvara Buss. Bergkvara Buss ejer i dag 49 % af Anchersen og sidder i bestyrelsen, men deltager ikke i den daglige drift. Samarbejdet betyder, at vi tilsammen driver over 650 busser i Danmark, Sverige og Tyskland, hvilket giver os store konkurrencemæssige fordele i både turist- og ruteafdelingen.

ORGANISATION

I Anchersen har vi en åben og fleksibel organisation med kort vej fra ledelsen til den daglige drift. Selvom vi vokser kraftigt i både administration og antallet af chauffører, gør vi en stor indsats for at bevare den korte kommunikationsvej, da det øger effektiviteten og samarbejdet i virksomheden.