Anchersen A/S har nu kørt de første 2.000.000 km udelukkende med el-drevne busser.

I december 2019 opstartede Anchersen 27 el-busser på linje 18 i København. Busserne er blandt de første el-busser i København, og er fra producenten BYD. Det har været en spændende tid, og vi er enormt stolte af at kunne tilbyde de københavnske borgere en mere miljøvenlig og støjsvag transport, udtaler drifts-direktør Søren Englund. Chaufførerne er meget glade for busserne, og syntes at de kører godt. Specielt her i de kolde tider er busserne meget chaufførvenlige, da busserne via deres elektriske varme med det samme kan supplere med godt arbejdsmiljø ved hurtigopvarmning af chaufførkabinen.

Busserne performer bedre end forventet, og vi har med godt samarbejde mellem leverandør og vores værksted haft et minimum af udfordringer i vores drift pointerer adm. direktør Poul Anchersen.

Hos Anchersen ser vi frem til, at vi, ude i fremtiden, kan tilbyde endnu mere emissionsfri bustransport til gavn for vores daglige passagerer og borgere i København.