Movia har netop tildelt Anchersen prisen som “Årets Miljøoperatør”.

Anchersen modtager anerkendelsen sammen med busselskaberne Nobina A/S og Arriva A/S, fordi vi tilsammen har gjort en ekstra indsats for miljøet. Med prisen følger 25.000 kr.

Anchersen har arbejdet for at få en renere udstødning fra busserne med installering af særlige filtre og rensesystemer sammen med investering i det mest miljørigtige materiel ved nyindkøb. Rensesystemerne vil fjerne 95 pct. af forureningen fra busserne.

Initiativet er sat i gang sammen med Movia og er en vigtig del af Miljøministeriets Ren Luftpakke.