MILJØPOLITIK

Vi gør en forskel for miljøet hver gang, vi får flere personer til at benytte den kollektive transport. Men som personbefordringsselskab sætter vi stadig et væsentligt præg på miljøet. Det er derfor nødvendigt, at vi arbejder fremadrettet på at minimere og forebygge vores forurening og påvirkning af miljøet:

  •  i vores valg af busmateriel
  • i vores kørselsplanlægning
  • i måden, vi kører på
  • i vores ressourceforbrug og håndtering af affald

Vi forpligter os til at overholde miljølovgivningen og andre relevante krav fra myndigheder og interessenter i øvrigt relateret til virksomhedens aktiviteter. Derfor arbejder vi systematisk med miljøledelse for at reducere miljøpåvirkningerne og forpligter os til løbende at forbedre vores indsats, særligt på de områder der har størst effekt på miljøet.

Vi vil sikre, at vores gældende miljøpolitik er kommunikeret ud til vores medarbejdere, underleverandører og samarbejdspartnere.